Hyperbar iltbehandling anbefales generelt ikke til raske personer, medmindre der er et specifikt medicinsk behov, eller de er under visse særlige omstændigheder. Hyperbar iltbehandling bruges primært til at behandle kulilteforgiftning, dekompressionssyge, koldbrand, strålings-induceret vævsskade og langsomt-helende sår; det er en strengt medicinsk procedure.
For raske personer uden klare indikationer mangler rutinemæssig hyperbar iltbehandling medicinsk grundlag og indebærer potentielle risici. Trykket inde i et hyperbarisk kammer er højere end atmosfærisk tryk. Indånding af høje koncentrationer af ilt kan forårsage barotrauma i mellemøret eller bihulerne, der viser sig som øresmerter, tinnitus eller endda perforation af trommehinden. For højt oxygenpartialtryk kan også inducere oxygentoksicitet; den neurologiske form kan føre til anfald, mens lungeformen kan give lungebetændelse og fibrose. Længerevarende eksponering for høje koncentrationer af ilt kan også fremme dannelsen af frie radikaler i kroppen, hvilket teoretisk giver anledning til bekymringer om accelereret ældning af væv. Risikoen for hyperbar iltbehandling øges yderligere for personer med ukontrollerede febersygdomme, visse lungesygdomme såsom bullae eller klaustrofobi. Set fra et ressourceperspektiv er hyperbariske iltkamre vigtigt medicinsk udstyr og bør prioriteres til patienter med klare behandlingsbehov. Det er urimeligt for raske mennesker at besætte denne ressource.
