Ilt transporteres af blodet. Når ilt kommer ind i lungerne, opløses det straks i blodet, ligesom en skefuld sukker, der hurtigt opløses i vand. Mængden af opløst ilt i en normal persons blod er relateret til miljøtrykket. Mennesker lever i et miljø med én atmosfære af pres. Da ilt i luften kun er omkring 1/5 af det i atmosfæren, er mængden af opløst ilt i menneskeblod meget lille og utilstrækkelig til at opfylde kroppens behov. Ilt trænger let ind i røde blodlegemer og transporteres med dem. Mængden af opløst ilt i blodet er lille, men afgørende. Fordi røde blodlegemer bærer snesevis af gange mere ilt end opløst ilt, kan en normal person opfylde deres iltindtagsbehov.
For eksempel det hyperbariske ilteksperiment: I 1956 udførte hollandske videnskabsmænd et eksperiment. Blod blev udtaget fra en grisearterie og derefter sprøjtet ind i en vene med saltvandsopløsning. Grisen blev derefter anbragt i et hyperbarisk iltkammer med tre atmosfærer ilt. Grisen overlevede i 15 minutter i dette kammer. Efter at blodet var blevet reinfunderet, var grisen stadig i live. Grisen fortsatte med at leve af opløst ilt. Forskere kaldte dette eksperiment "liv uden blod." Efter adskillige eksperimenter blev det konkluderet, at mængden af ilt opløst i blodet stiger med trykket i det hyperbariske iltkammer. Indånding af ren ilt i et 2-atmosfærekammer øgede den opløste ilt i blodet med 14 gange, mens den ved 3 atmosfærer steg med 21 gange.
